A-Band
 
Booking:   Tlf. +45 4041 8625, e-mail:   post@a-band.dk



Præsentation af A-BAND:

A-BAND er et to generationers Rock ’n’ Roll band bestående af både professionelle og semiprofessionelle musikere, der først og fremmest spiller for sjov, fordi de kan li’ hinanden og fordi de elsker Soul og Rock ’n’ Roll.

A-BAND har igennem mere end 10 år givet rock-klassikere som Tutti Frutti, C.C. Rider, Jallhouse rock og soul numre som Midnight Hour, Sweet Nothing, Leave Your Hat On bandets eget touch i arrangement og lyd. Et væsentligt grundlag for dette er leadsangerens rå rockstemme og ikke mindst bandets flerstemmige korsang.

A-BAND har ud over at optræde på havnefester og festivaler rundt om i Danmark spillet til mange private arrangementer.

Af mere specielle oplevelser kan nævnes optræden ved åbningen af ”International Sailing Week” og ”International Beerfestival” i den olympiske by Qingdao i Kina samt koncerter på Beale Street i Memphis, USA.

I 2008 var A-Band på en kombineret sejl- og koncerttur i Caribien og optrådte på Grenada, De Hollandske Antiller og Bonair (på Little Havana).

I sommeren 2010 gik turen til Det Græske Øhav med koncerter på Kea, Mykonos, Syros, Naxos.

I 2011 gav bandet koncert i klub ”Yellow Submarine” i Havana, ”På Trappen” i Trinidad, samt til en udendørs koncert i Cienfuegos.
 
DEMO: ROCKMEDLEY   -   MIDNIGHT HOUR   -   DA DO RUN RUN   -   THIS IS MY LIFE